lørdag den 25. februar 2012

Spaghetti & kødsovs

Her til aften blev det til at jeg lavede en lækker spaghetti/kødsovs - dog ikke helt som jeg havde planlagt det da gulerødderne var dårlige og jeg manlede et glas tomatsovs men den smagte fortrineligt alligevel! :)

Her er opskriften (3-4 personer):

1 kg oksefars
2 glas tomatsovs (evt. med smag)
1 pakke cocktailpølser (skåret i halve)
1 dåse majs
1-2 store peberfrugter (snittet i tern)
2 løg (hakkede)
4 hvidløg
Salt & peber
Pastaskruer eller spaghetti
Revet ost

Jeg startede med at brune kødet og da det var klart hældte jeg løg og hvidløg i. Jeg lod det simre lidt og hældte så majs, cocktailpølser, peberfrugter og tomatsovs ved. Lod det simre ti min og smagte til.
Kogte en god omgang paste og serverede med revet ost! Yummy yummy!!!

tirsdag den 21. februar 2012

Hindbær-smoothie

Min søster og jeg er helt vilde med smoothies så vi skal altid have smoothies når hun er på besøg. Vi bruger stort set altid denne opskrift (som er meget nem) og varierer så med forskellige frugter - denne gang frosne hindbær yummi yummi!

Frosne hindbær
A38/ymer
Akaciehonning eller sirup
Vanillesukker

Hæld så mange frosne hindbær i som du lyster. Hæld A38/ymer i til det dækker bærrene. Så skal der et skvæt akaciehonning/sirup i og ca. ½ tsk vanillesukker. Blend og smag til.


Jeg har også prøvet en hindbær/banan kombo og det smagte rigtig godt!! Prøv dig frem :) 

søndag den 19. februar 2012

Kartoffel-/porresuppe

Vi skulle have noget nemt og lækkert til aftensmad så den stod på kartoffel-/porresuppe som jeg rigtig godt kan lide! Opskriften er også meget simpel og nem at følge.

50 g smør
400 g porre i skiver
400 g kartofler i små tern
1 løg
9 dl hønsebouillon
Salt & peber
½ dl fløde
1 dl mælk
Bacontern

Man starter med at skære porre, kartofler og løget. Smelt smørret i gryden og hæld porre, kartofler og løget i. Vend det rundt og tilsæt salt og peber. Lad det simre ca. 10 min.

Tilsæt bouillon og bring suppen i kog. Lad det simre i 5 min.


Blend suppen og tilsæt mælk og fløde og smag den til.
Baconen steges på panden til den er brun og fin.

fredag den 17. februar 2012

Nordens bedste lasagne ala Kenneth Jonassen (Skala.fm)

Her til aften havde vi besøg af min søster og hendes kæreste. Min søster og jeg er fuldstændig syge med den her lasagne min mor har lavet mange gange og som er en opskrift hun har fået gennem skala.fm's morgenministeriet (morgenradio) - så det skulle vi selvfølgelig have!!

Opskriften lyder (4 personer):
1 kg oksefars
1-2 løg (hakkede)
1 ds hakkede tomater
1 glas dolmio classic
2 mornaysovs
Lasagneplader
Rasp

Brun kødet og tilsæt de hakkede løg. Hæld de hakkede tomater i + glasset med dolmiosovs. Varmes i 10 min.
Åbn de 2 mornaysovs.
Start med at lægge lidt kødsovs i bunden af et fad, så lasagneplader, så kødsovs, så mornaysovs og sådan fortsættes der.



Slut af med kødsovs, mornaysovs og et tyndt lag rasp.
Ca. 35 min i ovnen ved 200 grader.


Til denne fantastiske ret lavede jeg en tomat/mozarellasalat:
2 af de runde mozarella'er
1 bakke små tomater
Et lille bundt blade basilikum
Salt & peber

Flå mozarellen i små mundrette stykker og skær de små tomater i mundrette bidder også. Bladene af basilikum skæres i små stykker og det hele blandes sammen i en skål. Smag til med salt og peber.


DET var godt nok en lækker gang aftensmad og kan helt klart anbefales!!

torsdag den 16. februar 2012

En nat-snack

Jeg blev lidt lækkersulten her til aften men havde for en gangs skyld slet ikke lyst til chips & dip eller chokolade som vi har liggende ude i skabet.

Til gengæld faldt det mig ind at lave en råkostsalat og den lavede jeg sådan her:

1-2 gulerødder
Rosiner
Mandler
Citronsaft/olie med lemonsmag

Jeg skrællede og rev gulerødderne og blandede rosiner i. Så hakkede jeg mandlerne nogenlunde fint og blandende den i.
Vi har så fået sådan en fin olie med citronsmag som billedet herunder viser:


Den tænkte jeg ville være rigtig fin at komme i, jeg kom et lille bitte skvæt i og det gjorde at råkosten fik en rigtig fin smag af citron også - mums!


En knap så succesfuld mission

Her den anden dag skulle jeg SELVFØLGELIG afprøve den nye lækre broccoli-salat opskrift jeg havde fundet på nettet.
Jeg havde købt alle de lækre ingredienser ind (rødløg, bacon, cheddarost og selvfølgelig broccoli) og jeg gik muntert igang med at lave den....

Jeg ville gerne dampe broccolien men har ikke de dersens fancy gryder til det, så jeg tog en af vores store gryder med et ordentligt låg til og så en si. Jeg fyldte vand i bunden, lagde sien over gryden og fyldte op med broccoli og lagde så låget over - fungerede upåklageligt :) 


Jeg stegte baconen på panden og lagde det på et stykke papir så det kunne suge fedtet. Så skar jeg rødløgene og gjorde cheddar'en klar. Well nu kom det tricky. Jeg skulle lave en creme af mayonnaise, sukker og eddike og det er jeg åbenbart virkelig ikke god til! Enten smagte det af mayonnaise eller sukker yuck!!!
Jeg prøvede andre metoder med salt og cremefraiche og intet hjalp overhovedet - jeg kan bare ikke! Suk. Jeg blev bare vildt irriteret kunne jeg mærke så jeg endte med at koge broccolien og så i en skål med baconen. Dét kan jeg da finde ud af! Hmrf!


Til den knap så famøse broccolisalat (som smagte ret godt hehe) fik vi bbq-marinerede ovnstegt kyllingeoverlår samt nogle supernemme og lækre flødekartofler.

Til 4 personer:

BBQ-marinerede kyllingeoverlår:
5-6 Kyllingeoverlår (eller hvor meget man nu regner med folk kan spise)
BBQ-marinade

Ved kyllingelårene i marinaden og put dem i et fad. Ind i ovnen ved 200 grader indtil de ser fine ud (ca. 30-45 min.).

Flødekartofler:
800 g - 1 kg kartoffelskiver
2 porrer
1-2 mornaysovs
Mild paprika
Salt & peber

Hæld kartoffelskiverne i et fad. Snit porrerne i skiver (eller finere hvis det ønskes), krydr med paprika, salt og peber. Hæld mornaysovs over til det dækker fint.
Ind i ovnen ved 200 grader ca. ½ time.

Mums det var godt (har desværre ikke noget billede af den færdige ret - var vist så sulten vi bare gik i gang med at spise ^^ ......

Blondie_undercover

mandag den 13. februar 2012

Koteletter i fad

Her til aften skulle vi ifølge madplanen havde koteletter i fad - dejlig nem og lækker ret man kan variere på mange måder.


Jeg gik ud fra en grundopskrift og tilføjede så det jeg selv synes skulle i. Versionen her er sådan som jeg lavede den:


4 personer:
500 gram koteletter
2 dåser hakkede tomater
1 bakke bacon i tern
1 pakke cocktailpølser
2 - 2,5 dl fløde (madlavnings)
1 løg
2 fed hvidløg
4 mellemstore gulerødder
1-2 porrer
Alle de champignon man ønsker
Paprika
Salt
Peber


Jeg startede med at hakke gulerødder, porrer, løg og hvidløg.



Baconen på panden til de var fine og siede fedtstoffet fra.


Koteletterne blev lagt i det store fad sammen med baconen og grønsagerne.
I fadet hældte jeg så de 2 dåser hakkede tomater samt fløde.
Cocktailpølserne blev flækket på langs og smidt i også.
Så krydrede jeg retten og sørgede for at røre godt rundt - i bagklogskabens lys ville man nok have blandet grønsager og tomatsovs INDEN man hældte det i fadet, men ja ;).
Sådan så den færdige ret ud da den kom i ovnen:


Fadet blev smidt i ovnen ved 200 grader varmluft i 30-45 min (jeg plejer lige at kigge undervejs hvordan det ser ud).

Så kogte jeg ris til og voila - koteletter i fad! Mums det var godt.


Vi (min mand og jeg) har besøg af henholdsvis hans nevø og min lillebror så der var nogle munde at mætte. Men alle så ud til at kunne lide maden - der var ikke ret meget tilbage i hvert fald - dog nok til min madpakke i morgen :P

Blondie_undercover


søndag den 12. februar 2012

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/3478003/blondieundercover?claim=7k8bnr89a9a">Follow my blog with Bloglovin</a>

Søndagsblues

Kender i det at man bare har en dag hvor man er rigtig rigtig trist? Sådan har jeg det indimellem og sådan en dag er det i dag. Det er bare træls at bruge sin søndag på den måde.


Jeg bliver meget stille når jeg er trist og jeg har den allerstørste lyst til at grave mig ned under dynen og bare gemme mig hele dagen. Folk skal nærmest bare sige buh og bøh til mig så tuder jeg. Chok det er belastende.


Glæder mig til dagen i dag er ovre og jeg kan kaste mig ind i sengen...


Blondie_undercover

torsdag den 2. februar 2012

Pizza Calzone ala Brødrene Price

For noget tid siden fandt jeg en opskrift på pizza calzone på Brødrene Price's hjemmeside og den MÅTTE jeg selvfølgelig prøve!!
Den lavede jeg så i går aftes og amme'nam hvor det smagte himmelsk!! *savle savle*


Opskriften var helt simpel og den skal da deles med jer:
Dej:
1,5 dl lunken vand
250 g hvedemel
25 g gær
0,5 tsk salt
1 spsk olivenolie (jeg brugte så solsikkeolie da det var det jeg havde hjemme)


Fyld:
70 g tomatpure
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
100 g parmaskinke
125 g mozarella
Frisk basilikum
1 tsk salt
1 tsk peber


Man starter med at opløse gæren i vandet. Så hælder man olien i sammen med salt og hvedemel. Æltes godt og stilles lunt i ca. 20 min.


Så kan man starte på noget af fyldet imens. Tomatpure, hvidløg og olie blandes.

Når dejen er hævet ruller man den ud. Tomatpureen smøres ud over halvdelen af pizzaen.
Parmaskinke kommes på og derefter mozzarella'en (i skiver). Så snittes en lille håndfuld basilikum og hældes ud over også.


Pizza'en foldes nu på midten og kanten lukkes sammen ved at trykke med spidsen af en gaffel.
Pizza'en skal i ovnen ca. 20 min ved 200 grader og voila - så er aftensmaden serveret!




(http://www.spisemedprice.dk/opskrifter/hovedretter/pizza-calzone-indbagt-pizza-med-parmeskinke/)

Snevejret!

Iiiiih hvor er jeg vild med sne!!! Og hvor er mange mennesker dog uenige med mig haha :)
Jeg forstår dem til dels også - det ER bare mere besværligt med sne. Jeg synes bare det liver hele verden op. Det er hyggeligt med sne, det lysner, det spreder glæde (for mit vedkommende i hvert fald) og det giver sådan et flot "tæppe" på en ellers trist og grå efterårs-/vinterperiode.
Jeg kan mærke det smitter af på mit humør også. Jeg er en af de mennesker der bliver lidt mere trist i vinterperioden - når det er mørkt når man tager på arbejde og mørkt når man kommer hjem. Sneen gør bare vinteren nemmere for mig lige på det område :)
Jeg håber vi får lov at beholde sneen lidt endnu - lige indtil foråret viser sig. Glæder mig til foråret når alting springer ud igen og naturen viser sig fra sin flotteste side. Man kan blive så glad over at blive vækket til fuglesang og kan se de første blomster springe ud og bladene på træerne dukker op igen - åh ja og ej at forglemme - den første gang man går forbi en have med nyslået græs!!! Det er bare toppen af foråret! Nøj jeg glæder mig!! :) Lige nu vil jeg dog nyde sneen så længe den er her! :)



Blondie_undercover***